Nørreskoven


Vores daglige oase.


Nørreskoven, vores fantastiske oase kun en lille km fra hvor vi bor.

Nørreskoven er det perfekte sted at køre til hverdag. Her er alt fra Furesøen , rovfugle og til rådyr, brede skovstier eller single tracks mtb trails.

Her har vi mulighed for at køre fra 1km til ca 7km helt afhængig af hund, vejr og tid. Terrænet er utrolig varieret med mindre op og nedstigninger på de store veje, eller er man modig og erfaren mountainbiker, kan man kaste sig ud i det svære terræn, med hårde bakker og stejle nedstigninger. Her er vi dog ikke helt nået til endnu 🙂

Nørreskoven er også et utrolig dejligt sted at gå sine daglige ture, går man langs søstien, har man udsigten fra smukke Furesø på sin ene side, og den tætte skov på den anden. Søstien er kun tilladt til fods.

Jeg vil dog gerne tilføje, at selv om man kører på den store sti, har man stadig stor glæde af Furesøen smukke udsigt.

Vi kører som regel den “lange” rute hver anden dag, og indimellem holder vi pause ved en lille bålplads, lige ned til Furesøen, hvor hundene kan få lov til at soppe og vi andre kan få en kop te/kaffe her i den kolde tid.

Uanset om du vil ud og gå tur, løbe eller kører, kan Nørreskoven byde på mange naturhistoriske værdier . Du kan læse mere her på Naturestyrelsens hjemmeside.


Brugbare apps.

En rigtig god ide, hvis man ikke kender skovene, er at downloade Rundogo eller Endomondo, begge super gode apps til at tracke dine ruter, din fart og en masse andre gode ting.

Jeg bruger den især når jeg er ude og udforske nye steder. Kender I det, når man indimellem godt kan fare “lidt” vild 🙂 Det sker aldrig mere, nu kan jeg bare følge min lille prik og altid finde tilbage.

Du kan læse mere om Rundogo og Endomondo her


Sidst men ikke mindst.

Vi optager rigtig mange videoer når vi drager afsted på tur. Goproén er altid med, det samme med kameraet og selv mobilerne tager fantastiske billeder i dag, og så er det bare helt fantastisk at have minder. Både for vores egen skyld, men også for at følge hundenes udvikling.

Her er en lille video fra en af vores fantastiske ture til Nørreskoven. Her går det stærkt, men det behøver det ikke altid at gøre, indimellem nyder vi også at lunte stille og roligt afsted.